Mushing: Et eventyr for slædehunde og deres menneskevenner

Mushing: Et eventyr for slædehunde og deres menneskevenner

Sig ‘hej’ til Mia Vester, ansigtet bag den populære Instagramprofil @nordicmalamutes. På @nordicmalamutes kan du følge Mia og hendes spændende og ærlige beretning om, hvordan det er at eje de tre eventyrlystne alaskan malamutter: Akeela, Denali og Kodiak. Tre store og fluffy hunde, der hungrer efter udendørs eventyr - særligt hungrer de efter den populære slædehundesport mushing.

Men hvad er mushing egentlig?

Mushing er betegnelsen for slædekørsel, men i Mias tilfælde dyrker hun det, der kaldes for dryland mushing. Det vil sige ‘slædekørsel’ på jord - hvilket foregår i vogn med hjul i stedet for i en slæde. Det er svært at dyrke slædekørsel i Danmark på grund af manglen på sne, men vognkørsel er mindst lige så sjovt! Hundene spændes foran vognen med specielle trækseler og liner. De trækker vognen, som mennesket står på og styrer. Mia fortæller, at der findes mange former for mushing: eksempelvis bikejoring, hvor mennesket sidder på en mountainbike (en sport der er oplagt, hvis man blot har én eller to trækhunde) og skijoring, der foregår på ski.

For at kunne dyrke dryland mushing i Danmark skal du have en særlig køretilladelse, som udstedes af Naturstyrelsen. En køretilladelse varer 5 år og giver dig adgang til at køre på en række af Naturstyrelsens områder, fx i plantager rundt omkring i Danmark. Derudover kan man søge om tilladelse på privat grund, fx i private skove.

Mushing er en gammel sport. Før i tiden anså man den dog ikke som en sport eller særlig form for hundeaktivering. Man brugte slæden (eller vognen) i forbindelse med arbejde, og slædehunde ansås som arbejdsdyr, der hjalp med at trække diverse remedier. Akkurat ligesom man også før i tiden brugte arbejdsheste. Der findes mange steder i fx Sverige, Norge og Grønland, hvor slædehunde stadig bruges i forbindelse med arbejde. Men i Danmark bliver sporten aktivt brugt at slædehundeejere, som en måde at aktivere deres hunde på.

 

Billede: @nordicmalamutes

Men hvorfor mushe? Hvad er det, der er så fedt ved det?

Spørger man Mia, er der ingen tvivl: det fedeste ved mushing er det samarbejde, der opstår mellem hende og hundene: “Selvom jeg bare står på vognen, giver kommandoer og guider ruten, så føler jeg at det er et samarbejde. Også selvom jeg er den, der yder mindst på holdet. Vi hjælpes ad”. Kommandoer har Mia øvet med hundene fra de var hvalpe. Dette har foregået på gåture hvor Mia, fx inden hundene skulle dreje til venstre eller højre, får præsenteret ordene ‘venstre’ og ‘højre’ i form af ordlyde. Eksempelvis kommanderer Mia: ‘veeenstre’ (og trækker derved ordet ud) og ‘højre!’ (hvor ordet kommanderes kort og bestemt).

*Det gik op for mig, at hundene syntes det var en fest”.

 

I samarbejdet handler det om at være sammen med hundene, om at opnå noget sammen og lade ‘arbejdsglæden’ smitte af på hinanden. Samarbejdet står særligt sin prøve hvis vejret er dårligt. Eksempelvis når det har stået ned i stænger og både hunde og ejer er smurt ind i mudder fra top til tå. Et miljø som dette kan let påvirke mennesker på en træls måde. Men kigger man på hundene, fortæller Mia, smitter deres energi af: “De var bare glade. De var ligeglade med, at der var mudder overalt. De gjorde jo bare det de elskede. Det gik op for mig, at hundene syntes det var en fest. Så kunne jeg jo enten synes det var træls og vådt, eller jeg kunne finde glæde i, at hundene syntes det var fedt”.

Således kan Mia se glæden på Akeela, Denali og Kodiak. Og dette gælder ikke kun under selve mushing-turen, men også inden den overhovedet er begyndt: “Fra dét sekund de kommer ud af bilen, til de kommer i mushing-grejet og indtil de trækker vognen - de hyler, hyler og hyler, ligesom børn, der venter meget spændt. De skriger af glæde, så man kan høre dem fra flere kilometers afstand”. Den største udfordring når de tre eventyrlystne vovser er afsted, er derfor, at de ikke brænder al deres energi af på den første kilometer af bare glæde.

Billede: @nordicmalamutes

Hundene får brugt sig selv

En anden givende faktor ved mushing er, for Mia at se og mærke hundenes reaktion: “at se dem i deres rette element”, som hun formulerer det. “Der sker bare noget i hundene, når de løber foran vognen. Det er en glæde de ikke opnår på nogen andre måder. De kan næsten ikke være i deres egne kroppe. Jeg har endnu ikke fundet noget andet, der giver dem den følelse, som når man ser dem trække afsted”, fortæller hun.

Mia har stor respekt- og forståelse for sine hunde og deres hunderace. Mushing er ifølge hende den oplagte aktivering for træk- og slædehunde, da man vækker- og bruger arbejdsdyret i dem: “Inde i mit hoved, hvis man køber en jagthund eller en slædehund - en hund med et særligt instinkt - så føler jeg, at man skylder dem at bruge dem til det, de er opdrættet til”. Stod det til Mia, bør alle slædehunde derfor bruges til træksport. Og det ærgrer hende at der er mange i Danmark, der ikke bruger dem til dette formål: “Hvis slædehunde er besværlige og ødelægger alt, så kan det være fordi man ikke bruger dem rigtigt” fortæller hun.

Efter en god omgang mushing er Mias hunde nemlig altid i zen: “De er trætte på den helt rigtige måde. Tilfredse. Og så snork bobler de bagefter”.

 

Billede: @nordicmalamutes

Hvordan musher man og hvilket slags hundeudstyr skal man bruge?

Udover samarbejde med ens hunde og forståelse for dens hunderace, kræver mushing også det rigtige udstyr. Mia kalder sig selv for lidt af en “grejnørd” alt imens hun, under vores interview, finder hundeudstyr frem og viser, hvordan det skal sidde på hendes hunde. “Nogle hunde skal vænne sig til at have træksele på. De skal vænne sig til, at der er et objekt, der følger efter én”, fortæller hun. Det oplevede hun med hendes yngste hund, Kodiak. Mia har blandt andet trænet sine hunde op til mushing ved at sætte en vandflaske på trækselen, så hundene kunne vende sig til følelsen af, at der var noget der fulgte efter dem.

Således er et af de vigtigste udstyr for mushing en god træksele. For Mia er det vigtigt, at hendes hunde kan kende forskel på en ‘normal’ hverdagssele og en træksele. Trækselen betyder: “Så skal der trækkes! Fuld fart fremad”, og hverdagsselen betyder: “Den her sele går vi pænt i”. For hende har dette skel aldrig været et problem og hun fortæller, at der findes myter om, at slædehunde ikke kan gå i sele uden at trække. Dog har hun tre logrende eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre: “Mine hunde er kloge nok til at forbinde den her slags sele med træk”. Det er således ret tydeligt for enhver, at Akeela, Denali og Kodiak forbinder trækselen med træk- og mushing eventyr!

I denne sæson, begynder Mia og hendes flok et nyt spændende samarbjede med Non-stop Dogwear. Det norske firma er kendt for deres udstyr af konkurrencekvalitet og fokus på ergonomisk korrekt brug, begge til daglidags aktiviter, sport og konkurrencebrug. "Det glæder jeg mig helt vildt til!", siger Mia. "Jeg er rigtig glad for min vandresele [Line harness] fra Non-stop Dogwear, så nu udvider jeg til trækudstyret også". Mia har valgt Nome-selen, som hendes nye trækkesele.

Sold out

 

"Det er vigtigt at have det rette udstyr, når man træner træksport med sin hund. Både af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at slippe din hunds potentiale løs. Netop dette er målet bag Non-stop Dogwear."

Det er ikke kun hvilket udstyr du bruger, men også hvordan det passer, der betyder noget. “Det vigtige er, at selen sidder som den skal - særligt ved halsen”, fortæller Mia og fortsætter “Den skal ligge foran på brystet og selen må ikke gå længere end til haleroden, for så er den højst sandsynligt for stor. Men det vigtigste er hvordan den sidder på halsen, så belastningen ikke går ud over skuldrene”.

Der findes en masse andet hundegrej til mushing, blandt andet liner, halsbånd og ‘necklines’, som er nødvendige til denne sportsgren. Mia har opbygget hendes viden om grej ved at spørge opdrættere og opsøge slædehundeklubber. Mia har to hunde fra svensk opdræt, hvor hun jævnligt besøger opdrætteren, som nu er hendes gode ven. Her kører hun i de svenske skove og lærer en masse om at køre med større "spand"- et såkaldt team inden for slædehundesport.

 

En sæsonsport, der snart går igang!

Mushing er en sæsonsport her i Danmark. En typisk mushing-sæson løber fra september til april, men det kommer meget an på vejret. Hundene må nemlig ikke overophede. For Mia betyder det, at hun, Akeela, Denali og Kodiak først er klar til mushing-eventyr, når vejret siger max 12 grader udenfor. Som Mia fortæller, er det for hende: “Det gyldne punkt”.

Derfor går Mia lige nu og tripper. Hun venter på at vejret bliver køligere, så eventyret igen kan begynde. Hver dag i den seneste måned har hun drømt om, at komme ud og træne mushing og derved genopleve det adrenalinsus træningen medfølger: “Man suser afsted med vind i håret. Det er pissesjovt at der er fart over feltet - og det er bare fedt!”. Men inden længe: inden længe påbegyndes efterårets, vinterens og forårets eventyr igen.

Skal du følge med i Mia, Akeela, Denali og Kodiaks nye eventyr? Og ønsker du at blive klogere på hvad mushing er og hvordan man kan træne- og aktivere en hunderace som Alaskan malamute? Så kan vi varmt anbefale at følge de fire eventyrlystne personligheder på Instagramprofilen @nordicmalamutes.

Og hundeudstyr til mushing eller trækhunde? Det hjælper vi dig gerne med! Skriv til os på hello@eventyrhund.dk , på Facebook eller Instagram.

Sold out